Webshoppen holder en pause. Send evt. en mail til mail@karenskommode.dk hvis du har forelsket dig i noget.

Om KarensKommode


KarensKommode har eksisteret siden foråret 2011. Bagved KarensKommode står jeg: Karen. Det er mig, der syr alle Kommodens produkter, pakker og sender afsted (og står for kundekontakt, webshop, indkøb, regnskab).

Jeg har altid nydt at være kreativ på forskellig vis: smykkefremstilling, glas, leg med tapet/papir, syning, strik mm. Men da jeg selv fik børn, satte det for alvor gang i fremstilling af børnetøj og tilbehør. Jeg bruger mine egne erfaringer, som mor til 3 børn, i mine produkter. Det, som har fungeret godt herhjemme, giver jeg videre til jer.

Hver en genstand er omhyggeligt fremstillet og der er lagt mange tanker i mine produkter.

Jeg går op i genbrug og bæredygtighed, hvilket også kommer til udtryk i de færdige produkter: Nogle er fremstillet i økologiske materialer, nogle bærer genbrugselementer, andre er fremstillet i genbrugsstof. Og jeg bestræber at udnytte hver en lille rest stof.

Privat er jeg bosat i Sorø med min mand og tre drenge. Jeg er uddannet sygeplejerske, men har siden november 2020 været fuldtidsbeskæftiget i virksomheden. 

Velkommen på siden!

/Karen